Gear

 

 




Kun for guitarfreaks! Oh! No!Violinfreaks er lige så velkomne. Det gælder for såvidt alle der interesserer sig for on the road gear.Nederst kan du læse forskellige spørgsmål og svar som er modtaget og afsendt fra min mail siden jan.2003 For tiden foretrækker jeg som ”live” gear min 67 Tele eller 87 Strat gennem pedalboardet  over Musicman’en, men det ændrer sig hele tiden. Men hvad har jeg ellers?


GUITARER


67' TELE



Klik på foto for forstørrelse..

Købt i 70 af en amerikaner der skulle ha’ penge til billetten hjem.  Var allerede totalt udbombet dengang og  havde Bigsby vibrator. Blev først rigtig fed da den fik fast stol med seks justeringsskruer. Nu er den en del af mig og har lige fået nye bånd. Ummm!

STRAT 87'  



Klik på foto for forstørrelse..
Lidt kønsløs men med lækkert gribebrædt. Stadig dog yderst anvendelig til det meste. Mødte en af mine gamle elever med en 15.000 kroners Clapton strat, han var klar på en bytter???!


Klik på foto for forstørrelse..

Et lille fif: jeg bruger at stemme den tynde e-streng ned til D for at ha' Dobro akkorden i de lyse strenge til slide. Nu har jeg sat en lille skrue oppe mellem stemmeskrue og saddel som jeg kan vride strengen nedenom når den skal stemme normalt. Skal jeg bruge slide skal den lige "nappes fri af skruen" så er den klar. Stem guitaren til slide og juster e-stemningen med skruen.
Hvor du skal få skruen fra? mit TDK casettebånd "Running on empty" med Jackson Browne er fra nu af bestandigt ved at miste sine "indvolde" men skaden er til at overskue.

FENDER SQUIRE STRATOCASTER 75


Klik på foto for forstørrelse..

Fra 70 erne med spændende fræk mellemtone og ikke for megen bund. Har fået et tungt sæt strenge på og står nu i enten en E eller G stemning klar til slide

GIBSON LES PAUL HERITAGE 80


Klik på foto for forstørrelse..

Kanonflot spade, tung som bly med rødtflammende ahorn på dækket. Eksisterer  kun i få eksemplarer. Kræver tilvænning og vil ikke altid hvad jeg vil, men det er min skyld. Den er fed i studiet. har længe været blevet grundstenen i Julians sangskrivning.

Jeg har så haft den i en årrække og da det gik op for mig at han ikke havde skrevet en tone i den tid røg den tilbage igen. Han har officielt fået den men her vil jeg gerne ha lov til at eje den lidt endnu.



GIBSON 335 s


Klik på foto for forstørrelse..

 I en bjelkehytte i Gesunda var jeg på besøg hos den lokale gedde fiske guru i håb om han ville af med lidt tips om hvor de gode fiskesteder var I Siljansøen.
Ret mange tips fik jeg dog ikke for Kent var en ivrig guitarspiller og ganske fiks på fingrene i mange henseender både hurtigere og smartere end mig, men der var lige bare det med det rytmiske og diciplinen.
Men hvad var det der?
Op ad trappe stod noget der lignede en Junior les paul eller en MelodyMaker men hovedsgen var at hovedet hang i en skæv vinkel. En snedker med goe ideer havde da også prøvet at lime hovedet fast med et par gevindstænger boret godt ned i halsen og så masser af Araldit og plasticpadding. Problemet var bare at det ikke holdt. Trush Rodden havde i kampens hede været i vejen så den var blevet savet over. Jeg øjnede et Fronkensten projekt. "Bring the dead back to life" og en deal kom på plads.

Takket være Youtube tutorials, Stewmac.com, en flaske Glenfarch Whisky og 30 timers hyggeligt samvær med save file lim Truss rod, gribebrædt, bånd og lak står jeg nu med den hurtigste spade jeg har ejet og en del erfaring udi hvad der egentlig kan lade sig gøre.
En 335S er ikke noget man ser, Faktisk vidste jeg i min snart 40 årige tid med spader ikke at den fandtes. En solid body "Lucille BB king model" af ES 335. Kom ud i starten af 80'erne.....




Klik på foto for forstørrelse..


YAMAHA SF740 SFM




En YAMAHA SF740 SFM jeg måtte ha erstatning for Kyiarien. Den har givet mig stor erfaring i at få lidt til at lyde nogenlunde i studiet. Til gengæld er Yamahaen her en rigtig studie spade som klinger fast og klokkerent gennem alle akkorder. Det er en lille folk guitar uden den store bund og kan være lidt skraldrende og hård i tonen men den tåler til gengæld 13-56 sættet uden at være spor hård ved fingrene. Det bas der mangler får man i mic placeringen. Den klarede sig fint i blindtesten mod en tæskelækker Larrivé håndbygget i LA. I beam LR BAggs flyttede uden problemer med over fra Kyiarien.
Den er så smuk og perlemoren chancerer vidunderligt lige der hvor sunbursten går over i det røde og blir helt tredimensionel....Mums!


RICKENBARKER 70'ties


Klik på foto for forstørrelse..

Umulig lille sag med fede pickups, derfor er den altid strenget op til Hi – string (oktaverne i et 12 str. Sæt) Kanon til at understrege en melodi man allerede har spillet en gang på en almindeligt stemt guitar. Kan man ikke bare ta’ en 12 srenget? kan man spørge….. ? ..Nope!


GIBSON LG 1 66




LG står for ”little guitar” og lille det er den,og med det lækreste smalle gribebrædt og en go’ mellemtone. Til at ha’ med sig når man rider ud på prærien. Købte den for en tusse på en Allan Olsen tur tilbage i 91 af en kvindelig socialrådgiver der havde arvet den af en klient. Han MÅ ha' været junkie, og fået den af Eik Skaløe på en Indien tur i slutningen af 60'erne, sådan det ud. Gribebrædtet var blevet gjort bredere med araldit blandet med savsmuld. Totalt sumpet og udbombet men EN GIBSON var det og så ovenikøbet en med karisma. Skulle man spille i G skulle den stemmes. Ville man lave en sang i E ligeså. men den lød bare så ægte. I 97 introducerede Niels Maaetoft mig for en guitarbygger der nok skulle kunne få den til live igen. Severin var navnet og han gjorde det sgu. Den kom til at stemme 100% overalt og blev en sublim solo / flattop picking og slide giutar med sin helt egen tone. Fishman'en fungerede perfekt og gav den en rund og fyldig tone gennem PA'et.. Ville man strumme må man dog passe lidt på. Da kunne den godt "brænde lidt sammen".
Sommeren 2003 blev et skæbneår for min lille perle da den fik hedeslag bag i bilen efter tre dage i en midtsvensk hedebølge. Den kunne reddes på to måder og jeg valgte at få fornyet dækket, moderniseret det med crossbracing hvilket skulle kunne gi' den lidt mere fyldig tone. Hvordan gik det så?. Endnu engang er jeg komplet overrumplet og overrasket over hvad der kan lade sig gøre. Søren har virkelig gjort det umulige. Ud over en fantastisk finish i hele kassen med en varm rødlig glød på dækket er min baby nu tilbage måske bedre end nogensinde.100% båndren og med en tone noget klarere og mere samlet end før. Vintage lyden er måske veget en smule for den mere stramme top og distinkte mellemtone, men stadig lige "nervøs" og hyper responderende som før. Ikke noget med tæsk og strumming her, hvorfor vi osse ligeså godt kan undlade slagpladen. Klar i juni 2004 og står mig nu i et komplet mågestel. Men hvad gør man ikke?!?
Her trekvart år efter "vokser" den stadig i tone og playability. Med Eliksirstrenge gir den sit til at den daglige træning er en sand fornøjelse, hvad skal det ikke ende med?
Gør dig den tjeneste at besøge Severins hjemmeside ved lejlighed.
www.severin-guitarer.dk
  

TAKAMINE 90



Vi kalder den ”komfurguitaren” fordi den ligner indersiden af en bageovn. Den er japansk og altid tilstede når man har brug for den, god EQ. Jeg bruger den som omstemt ekstraguitar live. Lyder autentisk til slide. Ellers er den kold som bare.


K'YARI MARTIN D40 KOPI


Klik på foto for forstørrelse..

Købt 77 En fantastisk rekord: stadig i live! I mange år har den udholdt det hårde live som "skole guitaren" kastet rundt af
hundredvis af børn, smadret og limet sammen flere gange af en amatør (mig) Pensioneredes i 98 som "båd guitaren" med irgrønne strenge og stemmeskruer i det vådeste og uguitarvenlige miljø man kan tænke sig. Halsens justeringsskrue havde fået sit sidste nøk. Jeg tog hende hjem en gusten regnfuld kold oktober eftermiddag i 2002. Rensede 15 års fingersnavs af gribebrædtet og gned hende i petroleum (lugtfri)! Strengede hende op med 13" - 57" Martin Bronze's, stemte op i det én tone lavere "D". Det var som en drøm, Jeg ved ikke hvad der skete, efter alt hvad jeg havde gjort hende. Al den personality hun aldrig rigtig havde haft, havde hun pludselig nu. Hun stemte som aldrig før og lugtede som en gammel violin. Jeg har skrevet mange af mine bedste sange på hende + et par nye. Nu kunne jeg langsomt begynde at løsne halsskruen en gang imellem når båndene begyndte at "ringe". Nu, monteret med en LRBaggs aktiv transducer, er hun fra tid til anden med på scenen hvor hun yder fuld troværdighed. Dog er pickup'en meget følsom og hendes styrke er klart i studiet hvor Julian flere gange har tyet til hende selv om der var både Martin og Tailor til rådighed. Hendes overtoner virker lidt diffuse og ikke helt "rene". Måske det kan give den en autentisk hvislen i lydbilledet inde i musikken, hvem ved.
Fantastisk historie, synes du ikke?


EPIPHONE MANDOLIN 97


Klik på foto for forstørrelse..

Stram og stiv mando med lidt for megen top. Krævede lidt arbejde at få Fishman sytemet til at lyde helt rigtigt, men efter Boss ME33'eren er kommet til er der ingen problemer. Den holder stemningen godt hvilket er fint for et instrument der ikke spiller hver dag. En ting jeg her har oplevet rigtigt tydeligt for første gang i mit liv er at "spille et instrument til" !! Den bliver bare bedre og bedre hver gang den kommer op af kassen. Fyldigere og mer' og mer' "støvet" i lyden. Ummm!



VIOLINER


Klik på foto for forstørrelse..

SUZUKI (STRING AMP) Tre violiner har jeg fulgt til graven efter at de er blevet mast af folk der vælter når de danser eller sjuskede roadies. Her kørte jeg med det billigste der kunne fås og skruede lidt på eq’en. Èen ting følger dog med de elektriske systemer og det er gribebrædtet hvor magneterne til ”Stringamp” systemet sidder. Derudover sidder der en Barcus Berry krystalpickup skruet på stolen. Som linedriver bruger jeg en Boss – comp og af og til gennem en Crybaby wah.Stringamp systemet er dansk og en videreudvikling af ”Elkit” (som sgu osse er dansk) I stedet for pickups er strengene kortsluttet indbyrdes så de danner et kredsløb og signalet induceres over magneterne. Genialt koncept som efter sigende også skulle fungere på båndinstrumenter. Det har jeg dog ikke hørt. Det er stort set umuligt at få til at feede, srengene kan justeres uafhængigt af hinanden og der er masser af bund, som normalt mangler på de fleste transducere til violin. Havde jeg råd fik jeg Michael til at lave et trådløst blandingssignal af mine to systemer og jeg ville ikke være til at skyde igennem.   

MATHIAS HEINICKE
ca.1930 klassisk violin

Selvfølgelig har jeg en ordentlig violin og tilmed en lækker en. Et rigtigt instrument som ikke svigter en, d.v.s. det er ikke den der spiller falsk. Jeg har arvet den af min far der har spillet synfoniorkester og rigtig meget meget andet med den. Er helt liv udspiller sig i dens årer og dens slidmærker der tydeligt viser hvor violinisten sætter sine fingre når strygerne holder pause. 

STRADIVARIUS
(kineserviolin) LR Baggs
En violin jeg har haft liggende på loftet i 15 år. Flækket på langs blev den lagt i kassen pinsemorgen 1988 jeg aner ikke hvordan den kunne ende sådan. Den måtte frem og repareres da jeg fik stillet en LR Baggs violinpickup til rådighed af Akustikken. Det viste sig at blive et behageligt møde. Både for mig violinen og LR Baggs. Omhyggeligt udvalgt af Michael Edinger (String Amp) til at bære mit 3. String amp system har violinen en blød og rund tone og er nu blevet min absolut foretrukne. Læs min anmeldelse af LR Baggs pickuppen på Akustikkens hjemmeside klik lyt og læ'r, det er sundt stof for violinfreaks


Denne violin er ikke længere i min samling. Findes efter august 09 som varm hælervare i Göteborgs mere tvivlsomme miljøer.
Hvad kan man lære af det? Tøm bilen før tyven gør det!
Erstatningen er en amatørbygget violin fra Herjedalen stadig med LR Baggs mic. Fik hele herligheden pruttet ned på 2000 svenske. Kassen er nok den der er mest værd, en dejlig en til to fioler. Det har jeg altid ønsket mig..

ARTISAN
solid body LR Baggs
På en tur til England i marts stødte jeg på en syret el - fiol til den latterlige pris af 99£. Da buen virkede fed og kassen helt tjekket tog jeg den med hjem for the fun of it. Man kunne altid bruge den til et fancy pressebillede eller lignende. Men jeg fandt ud af at jeg altid har kunnet bruge en "silent violin" som seriøse folk faktisk har til at øve sig på derhjemme bare for at spare ørerne, familien og for at kunne "stryge igennem". Nu spiller jeg på den hver dag og må sige det er det mest fornuftige køb jeg har foretaget i lang tid. Jeg er meget inde i skotske highland reels og jigs i øjeblikket og den lyder meget tæt op af en ulianpipe eller sækkepipe hvis man laver godt med bindebuer og smækker rigeligt med fingrene. Den trængte til shapening af gribebrædtet for at rette op på den lidt rigeligt høje action og den er nu faktisk mer' end hæderlig at spille på. Hvordan den lød forstærket var dog ikke værd at skrive om, så det eksisterende system er nu, uden større besvær, erstattet af en L.R.Baggs violinpickup. Den kunne loddes direkte til de eksisterende potmetre og output så ... hey! en seriøs violin mere til samlingen og et sjældent godt bud på en solid body violin til billige penge
.


Klik på foto for forstørrelse..

Se her hvor let LRBaggs pickuppen kunne monteres.
Husk at forbinde en "jord" fra skærm til stemmeskruer!

En lille mp3 Artisan først, Strad nr.2

STRENGE

Tele : Løse ukurante 10' 12' 16' 24' 32' 42'
Aku: Fender coatede 10-53 og 13-56



SOLO SETUP


En tjekliste:
fra højre:
En Crown xls 602 (1200w) på en 500w. bund af udefineret kinesisk herkomst. Afrunder naturligt… Den har dog en EQ fr 80 - 280Hz.
Yamaha klang
Toppe: EV 250 fra mid 90'
Mixer:
Soundtracks Topaz mini 8 (4xlr/4stereo) mixer
Chan.1: Sm58/TCHelicon Harmony Gxt/ kormaskine
Chan.2: fri )Toeren er aldrig go' ifølge Jacob Haugaard, en meget klog mand)
Chan.3: AKG 190 på MusicMan 410 (miked så man kan spille LAVT?!!!!!)
Chan.4: Yamaha FS740SFW Akustisk. Pu: LRBaggs
Chan.5: Violin/LRBaggs PU/Sennheizer trådløs/Boss ME 33 Guitar muliteffect processor
Chan.6: fri
Chan.7: The Band: MACBOOK 2006/Homegrown backtracks/Itunes/
Chan.8: fri
(Bedste 500 spir Tak Leif Bruun!)
Board:
-Boss CS3 Comp- CarlMartin Hot dr.Boost- Boss DD5 Delay-
Earny Ball vol-boss TU12 Tuner (fra CarlMartin HDB clean
out.(Tak mig for den feature!!)
Gibson 335 s 82'
Fender Tele org. Bigsby wammy nov.67
Fender Squire Strat 84
2 Kabelruller
2 5 stik netforgreninger
2 netledninger (bund, top amp)
2 speakon højtalerledn.
2 jack-XLR (mix -PA)
2 XLR (bund-top amp)
3 jack ( send2/return rum)
1 jack (send1- styr kormaskine)
1 Jack AKU guitar
1 Jack (trådløs fiol reciever-boss me33)
3 jack Guitar- board/Board MM/ switch tremolo
1 Netkabel (board)
2 XLR (Sangmik-TC kormask.-mix)
3 Strømforsyninger
1 MACBOOK
1 mus
1 MAC Strømforsyning
1 mundharpestativ
3 mundharper G / A / D
1 nodestativ
2 IKEA svanehals LED lamper
1 Fiolholder
4 Switchlock guitarstands
2 KM mik stativer
2 højttalerstativer
1 "hund"
1 Persisk "hygge" tæppe
Hurtigste get in/setup med elevatortur+flaskevogn+lydprøve 1 time.
Ja folkens.
Alt det lort skal sættes sammen og tjekkes, stemmes og pakkes sammen og puttes ned i bilen igen.
Det' sku det folk betaler for. Inklusive programmeringen og indspilningen af tracks'ene naturligvis. Ikke selve musikken på stedet. Den bærer lønnen i sig selv.....
Epilog:
Jeg foretrækker at placere mig i "sweet spot'en" midt i stereobilledet så langt som muligt frem foran mine EV'er.
Så bliver det aldrig højere end nødvendigt.
Langt de færreste evner og praktiserer den ret så vigtige feature. Jeg vil simpelthen ikke ha' det på mig, og skulle det lykkelige alligevel ske, at det blev nødvendigt at spille igennem, står man og koger midt i hele trykket og kan fuldstændig glemme at man er eneste mand på scenen. En tilstand som alle vi rockguitarhelte foretrækker i sidste ende, hvis vi tør være helt ærlige.
Det er så vigtigt at smelte ind i mixet. Derfor er min forstærker miked op og kommer med ud i PA'et. Den ender så det samme sted som alt andet I lydbilledet og er ikke en forsinket reflektion fra en eller anden betonvæg, glasfacade eller lign.
Føler du dig ikke alene som solomusiker får du måske lyst til at spørge.
Hvem siger man ikke kan føle sig ensom i et band? Og lige der er det rent faktisk muligt at man ikke opdager det lige med det samme og ender med at spilde oceaner af kostbar tid.
Til gengæld er man jo så sammen med publikum og det kan så få den den fulde opmærksomhed.
Jeg har alt for ofte oplevet at glemme publikum til fordel for bandet. Nogle gange går sådan noget selvfølgelig fantastisk, andre gange er det måske nok mindre heldigt.
Solotrippet holder mig skarp og 100% til ilden. De her tracks er mine arrangementer og mit eget ansvar. Så dem laver "bandet" ikke lige om på bagefter.
Fucker jeg op får jeg min sjuskedorte-alsheimer smasket lige i synet og det er ikke smukt. Et band er meget mere tilgivende, men ikke nødvendigvis sundere for hjernen.
 

SIDSTE KØB

En TC ELECTRONICS DITTO LOOPER Jeg har taget mine første spæde skridt solo m. guitar sang og harpe. Og hvilke sange. I princippet mine egne. Et udvalg på omkring 20 stykker tager toenhalv time med snak, løgn og sandheder. Lidt guitar lir kan jeg i længden ikke undvære og looperen er fenomenal til at lære een og spille en fuldstændig anonym men også effektiv rytmeguitar. Så ka' han lære det ka' han!


YAMAHA SF740 SFM





En YAMAHA SF740 SFM jeg måtte ha erstatning for Kyiarien. Den har givet mig stor erfaring i at få lidt til at lyde nogenlunde i studiet. Til gengæld er Yamahaen her en rigtig studie spade som klinger fast og klokkerent gennem alle akkorder. Det er en lille folk guitar uden den store bund og kan være lidt skraldrende og hård i tonen men den tåler til gengæld 13-56 sættet uden at være spor hård ved fingrene. Det bas der mangler får man i mic placeringen. Den klarede sig fint i blindtesten mod en tæskelækker Larrivé håndbygget i LA. I beam LR BAggs flyttede uden problemer med over fra Kyiarien.
Den er så smuk og perlemoren chancerer vidunderligt lige der hvor sunbursten går over i det røde og blir helt tredimensionel....Mums!


Julegaven 2013 var en MACPRO Studiemaskine på aftægt efter tro tjeneste som hovednerve og traktor i produceren Tom Brechtlins studie, Slut med chrash, slut med limit på spor, plug in's slut med latency. Det kostede lige en ny controller/midikeyboard men det fåes osse til billig penge i dag.
Det er utroligt hvor meget en stærk maskine kan gøre ved ens tryghed og vovemod når man ikke sidder og venter på næste hjerteanfald eller hjerneblødning fra ens tro følgesvend. 16 GB ram kan mærkes. At der så osse er 4 Terrabyte diskplads hæmmer heller ikke kreativiteten.
Behøver jeg nævne sådan en fanden kræver en skærm. Hvorfor ikke med 26" så? Var der noget?


Jeg er begyndt at tage ud med backtracks...
2012 Fik vi bund under de snart 20 år gamle EV er. Mærke rimeligt ukendt sikkert kinesisk. Det virker 500 W står der så det passer nok ikke, men det rumler da fint under kick'et fra storetrommen og bassen og alle tracks måtte mixes om...

PEDALER


BOSS ME 33 MULTIEFFEKT MASKINE
Jeg troede aldrig det skulle komme så vidt. Men nu behøver jeg ikke længere tyrannisere lydmanden mens han febrilsk forsøger at gi' mig den rette eq på violinen eller mando'en for den sags skyld. Den er der bare. EQ'en kan bare dræbe den skrigende diskant som ingen anden maskine jeg har prøvet....For ikke at nævne alt det skøre den kan, men det skal vi ikke ind på her....
Den gik iøvrigt ud af produktion et par måneder efter jeg havde købt den og ER bare plastic, men det ændrer ikke på det faktum at den yder go' substitut for forstærkeren i duo sammenhænge også på elspade. Den komprimerer meget naturligvis og har vel osse et par millisekunders forsinkelse men har en clean country rock 80'er lyd som er helt fascinerende. Man vænner sig vel osse mer og mer til MP3 lyden ik'.

Men det kan blive værre endnu...

 


ZOOMbox RT323
Til at tilføje mine repertoireforslag i FLASHBONE. Handy og anvendelig når trommeslager og bassist er for dyre, drikker for meget, vil ha hyre, ikke kan koncentrere sig, alligevel ikke har en bil man kan køre med i, ikke er steady nok. Kort sagt en tromme - bas maskine der er nem at transportere og betjene. Nu hvor Julian ikke længere er "ved hånden" når der skal lægges et trommespor på 8'eren. Oookay! Jeg ved det godt, men så langt ER det altså kommet nu.
Den har dog desværre allerede vist sig at være lidt for "lille" til brug på længere sigt. Den har simpelthen ikke memory nok til de nødvendige 3 - 4 sæt mulige titler der kunne være handy at have i baghånden. Plads nok til grooves men arrangementer... forget it! Pladsen tages i stedet op af 350 totalt ubrugelige faste patterns med smagløs programmering, gab! men man ka' vel ikke få alt for en slik.

 


I mit snart aldrende pedalbrædt er signalvejen kort fortalt:

GUITAR
BOSSCOMP
CARLMARTIN HOT DRIVEN BOOST
(Du kan takke mig for clean out'en, jeg var der da de konstruerede den)
det er herfra jeg får signalet til min
BOSS TU12 Tuner
DIGIDELAY
EARNEY BALL VOLUME

What else do you need?
Derudover en hel kasse med gamle klassikere som MXR distortion,Crybaby Wah, Ibanez tubescreamer, Boss octaver, boss delay.

 



AMPS

 

 

 

MUSICMAN 410
En amp der har fået et vældigt comeback her på det sidste. Leo Fender lavede den som pendent til Superreverb’en som alle skulle have en overgang. Den er fra slutningen af 70’ erne og spillet godt til efterhånden. Yderhuden er forlængst slidt af og nu er tidens tand igang med træet i kabinettet.
FENDER TWIN REVERB 75
En Hagstrøm model, Jeg har kvitteringen fra SuperSound Århus anno 1975 i glas og ramme dehjemme, Det er den første forstærker som jeg beholdt, og hvorfor. Det er en klassiker.Er i tørdok for øjeblikket med et mindre problem og med nye lytter og potter er den helt på toppen igen med sine nye Jensen 12'ere. Sammen med Musicman’en udgør den et kanon anlæg der både kan lyde godt, spille rent og højt på samme tid.

TWIN BOOGIE SETUP
Et stereogear bestående af en Mesa Boogie Mark lll og en Mesa ”Son of Boogie” som er en skrabet udgave uden den fancy preamp og de fede filtre. Fra loop send fra Mark lll’eren til en Roland Dep 5 multieffekt og h kanal derfra tilbage til loop return og den v kanal i Son’en, er et gear jeg har benyttet fra 90 og årene frem, og det gear jeg brugte i Allan Olsen og Norlan. Da Dep5’ eren gik ned var det slut og med det, en stor del af min identitet syntes jeg. Dep’en var inde til talrige forskellige service besøg men den blev ved med at glemme lydene og endte med at blive opgivet, indtil Julian fandt ud af at den havde en dårlig forbindelse i sit net stik. Helt fit for fight blev den dog aldrig og den sidder nu trygt i et studiorack og passer sit arbejde glimrende.
Boogiesetup’et har nu omsider fået en anden Dep5 som jeg nu har mulighed for at styre med et midi – board. Det spiller højt flot og rent, men har lige lidt for lidt bund til min smag for tiden.

 

 

  KEYBOARDS

 

HAMMOND P100
Jeg hører til et af de mennesker der får det dårligt når jeg hører et rustent snorkende og prustende b3 eller c4 for den sags skyld. Dårligt fordi jeg gerne ville eje et.

P 100’ et købte jeg i 94 med en 760 til og har siden fået fat i en stuemodel (lt100)til skrot med en 147 Leslie. Det var primært for at kunne gi mine demoer den sidste touch i hjemmestudiet, men også for at dæmme op for det stigende antal dovne keyboardfolk der ikke selv kunne holde sagerne i orden.

I 2000 brugte jeg 10 liter acetone på at fjerne kontaktlimen der holdt de efterhånden sparsomme steder med den oprindelige vinylklædning på plads. Rosentræsfarvet spritlak fik det til at ligne et antikt møbel der kunne stå i en stue. Men tag ikke fejl. En Kassenova flightcase blev prikken over I'et og gjorde der roadworthy. Et rør med dårlig kontakt havde tilført orglet en kogende lyd som end ikke 3 af de bedste orgel mekanikere kunne fjerne. En lyd vi har levet med alle årene. En dag rodede vi lidt bag i involdene for at få en drawbar op at køre igen og ved et tilfælde skubbede Julian til røret der naturligvis skrattede helt uudholdeligt. Lidt gymnastik og spray fjernede symtomet og der blev stille. Siden har det kørt upåklageligt på talrige indspilninger i JulianF studiet. Spiller "Welcome to Slide Steet" på River of Faith CD' en. Hammonden står desværre og sover i et øvelokale i KBH af pga pladsproblemerne i skovhytten...
I 2007 fik jeg taget mig sammen til at kigge på 147'eren som fik en overhaling hos Skodborg musik. Nu kører den med en B4 plug in på G4'eren gennem Musicman - Leslie miked med 3 mic og tilbage i MACBOOK. He he! Da der er drawbars på midi keyboardet er substituttet til at leve med og kan lige klemmes indenfor i hytten. Der er pust, snork og støn for alle pengene. Da den ikke har nogen preamp har jeg ikke kunnet få anvendelse for 147'erens egen unikke forstærker. Til gengæld blir den heller ikke slidt så længe og blir sparet til eftertiden....

KORG DV800
En virkelig kuriøs ting fra 70’erne der gi’r én en klar fornemmelse af hvordan synth toner frembringes fra den første spæde kurve. Funky stuff!!Er blevet en totalt uundværlig del af Julian's (JulesD) univers og bliver brugt flittigt i flere af hans bands (MOFUS, JULESD)KORG meddeler:1000 bygget 2 solgt i danmark

 

 

 

 

GEARFORUM

 

Fra tid til anden modtager jeg spørgsmål om gearproblemer,
mest om forstærkning af violiner, mandoliner etc.
Har du lyst til at deltage i konversationen, har du kommentarer.
Føl dig velkommen til at maile mig,
og jeg vil forsøge at hjælpe så godt jeg kan... Deltag



Gearquestions recived by e-mail since jan.2003 ----- Original Message ----- From: xxxxxx.se
To: postmaster@jensfalck.dk Sent: 11. april 2003 18:45 Subject: violinmikrofoner

hej Undskyld min dansk...
Jeg såg bare at i har en elektrisk violin i jeres band og jeg har nogle spörgsmål. Jeg er gået igang med at få byget en elektrisk violin efter en tegning jeg lavet, og det meste går den problemer, men jeg vet ikke rigtigt hvor jeg skal finde en ordentlig mikrofon. Jeg har spurgt ved en musikforretning i byen hvor jeg bor, men han mener at de forskellelige fabrikanter ikke vil sälge löse dele, som fx elektronik. Jeg tror bare "forretningsmanden" er skide doven og ikke gider checke muligheterne for mig. Ved i måske hvor jeg kan finde en mikrofon - altså ikke den slags som man bruger til almändelige akustiske? Jens i Norrköping, Sverige

Hei på dej Jens Fint svansk,

Der er tre ting jeg skal vide for at vejlede dig rigtigt Hvor mange penge har du til rådighed? Er det en vanlig akkustisk violin eller en "pind" (solid body) der skal gøres elektrisk? Skal du spille HØJT? Lad mig starte med det sidste for det indbefatter det første, det koster penge. En akustik violin er utrolig følsom for feedback da den skal trænge igennem meget med sin forholdsvil spinkle ene tone. Skal dens egentlige toneområde forstærkes er det ikke noget problem at få frem men den vil da skrige dine og publikums ører i stykker og du vil hurtigt få tømt salen. Vi skal derfor have forstærket et toneområde op der ligger dybere end violinen egentlig er beregnet til for at det bliver behageligt at høre på. Få frem hvad man kan helt ned til 2-300 hz Altså masser af BUND!! Det system jeg kender, der helt uden problemer kan gøre det hedder string amp ( www.stringamp.com) Systemet går ud på at du via nogle magneter under strengene monteret på gribebrædtet kan inducere en lille strøm i strengen der kan bruges som signal. Den bliver så forstærket i en kraftig preamp. Bruger altså kun selve strengens signal og du kan bygge en solid body violin eller fylde din egen med skum. Dette er det ultimative og det er dansk. LR Baggs har lavet en transducer der sidder i stolen. Hvordan den lyder ved jeg ikke endnu men jeg har en i min western guitar som jeg godt kan lide. Den er dog lidt følsom for feedback og har lidt for meget bund der. Koster små 2000 DKR Gå på www.akustikken.dk /LR.baggs Læs anmeldelse! Piezo transducere giver altid meget top i sig selv og når det kommer på en billig violin der ikke har ret meget andet, så har man et problem. Jeg bruger i øjeblikket en Barcus Berry som jeg købte i Nashville. Til at skrue på stolen. Jeg filtrerer toppen fra i en Boss ME 33 multiguitar processor sætter guitar syn og amp syn og EQ på så har jeg en tålelig lyd. BB'en kostede omkring 100 USD Så er der noget der hedder Shadow og Fishman og det ved jeg ikke så meget om Sidst er der lidt om en gut i Falun som bygger elvioliner han er også dansk og hedder Bent Jensen +46(0)23-15905 Dagtid:+46(0)70-5708537 Har bla.a lavet violiner til Leksandslåt och Venner. han bruger et system der hedder Wilson. Det er også et piezo drevet system med meget top. Læs mere på min hemsida www.jensfalckband.dk /the gear. Lykke til Jens Falck

----- Original Message ----- From: xxxxxxxxxx
To: Jens Falck Sent: 12. april 2003 15:40 Subject: Re: violinmikrofoner

Tak for oplysningerne

Det er en solid violin jeg tenkte bygge Jens

Hei igen Jens
Lige en ting til det. Er det en solid body violin er det vigtigt du experimenterer med stolens mulighed for at bevæge sig. Står det fast på et hårdt uflexibelt tungt materiale vil du aldrig få de dybe toner med og violinen vil kun kunne lave skrigende og skrattende lyde. Her vil en magnetisk løsning være den eneste til at få bunden med (stringamp) Eller kanske 4 pickups fra et demonteret Fender Rhodes piano. Who knows? J

Message ----- From: xxxxxxxxxxxxxxxx
To: Jens Falck Sent: 13. april 2003 14:30 Subject: Re: violinmikrofoner

Men hvad så hvis jeg får lavet et lille (lukket?) resonanserum lige under stolen? Man kunde måske sätte stolen på en plade af gran? Jeg har set noget lignende. Hvordan fungerer det ellers med solide violiner? Jeg ved at Zeta og Strauss tilverker solide elvioliner og man kan köbe Zetas pickup lös, som reservedel. Har de de probleme du snakker om med de dybe toner?

Now you're talking, Lige mine ord, Jeg har ikke mange erfaringer, men VED at der skal gøres noget i den retning. Men måske ikke helt lukket. Mit Stringamp system har siddet på 3 violiner som alle ((god bless their souls) er omkommet under vilde daceparty accidents) har lydt forskelligt SELV om signalet er taget fra strengen direkte. Mit umiddelbare råd er at du laver eksperimenter med forskellige former for resonans plader på nogle violinattrapper om ikke skal bruges til andet og er hurtige at lave. Jeg mener det er der man skal tage fat, for det er måske ikke en Zeta eller en strauss, men et par af samme type jeg har prøvet, og her har problemet i begge tilfælde været det samme: ingen bund! Michael Edinger (Stringamp) har lavet solid body violiner, han vil sikkert sige det samme, men Stringamp signalet er så lineært at der er masser af bund at hente. Han er helt sikkert åben for en dialog via sin hjemmeside En kombination af String amp og krystal vil være mit bud på en ultimativ løsning. Michael vil nok foretrække en akkustisk violin med kombination af stringamp og kondensator, så snakker vi bare om en 15-20K men hvem giver ikke gladeligt det samme for en skaldet Fender Stratocaster fra 75. For os gælder det bare om ikke at komme op at hænge i et træ lige som Trubadurix...Ikke? J J

----- Original Message ----- From: xxxxxxxxxxxxxxxxx
To: Jens Falck Sent: 15. april 2003 14:31 Subject: Re: Violinchat

Hej Jeg har gået rundt i byen og spurgt på forskellelige forretninger om Fender Rhodes-pick ups. Det största problem er at hvis jeg siger at jeg skal bruge dem til en elviolin vil de ikke svare fordi de tror at de ikke vet noget... De hörer bare ordet violin Til sist fik jeg snakket lite med en forretningsman og en besöger i hans butik, og jeg fik også se en Piezo-mik for akustiske violiner - som jeg dog ikke har brug for, eftersom strengehöjden på min planerede violin bliver mindre end 5mm... Det virker väre Piezo i Sverige og magneter i Danmark. I hvärt fald virkede de ikke helt positive til Fender Rhodes idéen. De menade at magnetene er så kraftige at de forstyrrer strengen. Alternativet er at sätte dem längre ned fra strengen, men då får man andre probleme. Signalet fra strengen blir så svag, at man må vrida op forstärkeren extremt, og då blir mikene i stedet meget fölsomme for "rundgang" (Husk det ord hvis det ikke alreden er i brug - der er aldeles for mange engelske ord i det danske sprog!). Et andet problem var at de menede at FR-mikene vilde väre for store, at det er svärt at få plats for dem. Muligtvis vilde man kunde placere dem lidt "om lott", altså i zig-zag. Brinks musik i Katrineholm (nabobyen). Snakkede om en magnetisk mik der monteres på stolen på akustiske violiner. Den var også rimligt billig - ca 1800 sKr. Det vilde måske kunde väre en lösning hvis den ikke er for stor (strengehöjden igen...). Men forhåbentlig er det ikke nödväntigt at placere den på stolen - den er jo magnetisk, så måske kan den monteres under strengene. Hele projektet er jo en lang räkke kompromisser, mellen kvalitet og ökonomi. Den lave strengehöjd er jo et resultat af at vi har tänkt bygge nakke og kropp i et stykke. Men det ligger også en utfordring i dette, jeg syns ikke at det skal väre et "adelsprivilegium" at spille violin, og jeg vil at violinen skal få anerkändelse som et rockinstrument, lige så godt som gitarr, mundharmonika eller klaver J i Norrköping -----

 

Hei igen

Er strengehøjden mindre end 5 mm er stringamp princippet den bedste løsning.... simpelthen. Piezo contra magneter i Sverige eller Danmark? Ser du det ikke lidt sort og hvidt? Vi to er de eneste der tænker i de baner på den nordlige halvkugle lige nu tror jeg, men du kan jo checke verdensoppinionen på http://www.fidleforum.com som jeg ikke kunne dy mig for at melde mig på i går. Jeg tror alle køber et krystal , Piezo, BB, Fishman eller en Zeta i dag og kæmper en kamp for at filtrere komme igennem, undgå feedback og for megen top. Hvis du kan finde ud af hvordan violinisten i Seatrain tilbage i 70erne fik sin lyd? Dave Swabrick fra Fairport Convention er jeg lutter øre (ekstremt dansk udtryk) Læste du Michaels Edinger kommentar til solid body, Zeta og Lars Lilholt( bedste business i Dansk rock) som er gået tilbage til Stringamp. Nu vil du bygge en solid body, ok, så får vi et nyt sæt problemer og det er så det vi må koncentrere os om. De akustiske kender vi. Solid body = Magnetisk!!!! Solid body = resonans plade/rum Jeg tror ikke et par Fender R vil påvirke en violinstreng. Jeg kan forstå en kraftig aktiv singlecoil eller Humbucker kan trække i en 0,8' på en guitar men en violin er spændt så hårdt at her stopper festen. Det vil tage dig megen extra eksperimentering med magnetiske picupper problemet er jo at fladen er buet . Kunne du finde to ultra korte spoler der kunne tage strengene parvis og tilte dem efter strengene ville problemet være løst. det kunne være to fender presicion bas pickupper du kunne forsøge med. Det vil se frygteligt ud. Med stringamp er det kun nødvendigt at anbringe to Køkkelågemagneter for enden af og under gribebrædtet. En bronze el messing saddel til at kortslutte mellem strengene og så er signalvejen følgende dinstik ben 1-stemmeskrue- Estreng- saddel.din ben 0 dinstik ben 2-stemmeskrue-Astreng-saddel- din ben 0 dinstik ben 3- stemmeskrue-Dstreng- saddel- din ben 0 dinstik ben 4- stemmeskrue-Gstreng- saddel- dinben0 Sådan skal DIN(E) violiner se ud. Mere er det ikke!!! Resten er elektronik som nok er pebret i pris men så er dit problem også løst... forever!. Hvis du da ikke vælger at eksperimentere selv. Systemet startede i slutningen af 70 erne under navnet Elkit og der blev signalet transformeret via en Ortophon trafo (fra gramofonpickup) Strengenes styrke blev dengang justeret ved hjælp af modstande mellem stikket og stemmeskruerne. Nu har Michael et pot for hver streng. Kender du en elektronik freak, er der udfordringer for ham her, og i kan sikkert klare det selv. Tid er jo også penge og her vil jeg måske prioritere lidt anderledes og lade andre arbejde og øve violin i stedet. Skal du spille rock er de det bedste for du har ingen akkustiske "rundgang" problemer. Jeg har ledt efter en adresse på en kille jeg mødte for nogle år siden men kan ikke finde ham lige nu desværre. Han havde bygget en fiol som du snakker om (uden strengehøjde af betydning) med Stringamp princippet. Jeg vil lede videre. Hvad med en rille som på stolen på en western guitar med en fishman tråd i? 2000span!? Nu ser det ud til at du ikke kan bruge dette som jeg lige har fået at vide i Akustikken (den lokale akkustiske musikforretning i Århus): Fishman skulle ifølge Anders have god gennemslagskraft med god mellemtone. Inden længe kan jeg berette for dig hvordan en LRBaggs Ibeam lyder idet han gav mig en, mod at jeg tester den og anmelder den på deres webside. Spiller du kun rock eller??

Jeg spiller ikke rock - jeg er rock.

Lige nu er jeg mest igang med at arrangere mine egne sanger, men jeg har også et set cajun-traditionals (med franske texter) om ca 70 sanger og nogle instrumentaler. Mina egne kompositioner har stärke träk af cajun, blues, old time og amerikansk folk-/protest-sangertradition, men oplägget, strukturen er rock'n'roll - lange verser (16 takter eller mer) og ibland et refrain. Jeg vil komme bort fra den forskel mellem sanger og social music som jeg synes findes indenfor folkemusikken. J i Norrköping PS Jeg tror mindre og mindre på idéen med nakke og krop i et stykke - den minimale strenghöjd kommer til og give mig problemer...

Original Message ----- From: Jens Falck
To: xxxxxxxxxxx Sent: Saturday, April 12, 2003 12:30 AM Subject: Fw: Violinchat

Titta Jens Jeg ville høre hvad Michael E. siger om solid body og som du kan se er det ikke let det du har gang i. Samtidig har jeg pushed til vores danske guitarbygger MØRCH kender du ham? Han er kendt for ret gode guitarpickups til både strat tele og humbucker. Han syntes det var en bra ide med Fender Rhodes pickups. Han har meget travlt men er klar på at tænke over det Jeg har nu updated min web med lidt chat om violin ampl. (thegear)

----- From: Jens Falck To: michael@musiklab.dk Sent: Friday, April 11, 2003 8:24 PM Subject:

Violinchat Hej Michael Hvordan går det? Jeg synes lige du skal se den mailveksling jeg har med Jens fra Norrkøping i Sverige ang en violin han vil bygge. Måske vil du blande dig i diskusionen. Er der forum(s) om emnet eller skal vi oprette et? Hvornår skal vi ses og hvornår får jeg en appetizer på dine latest developements. En update af min gamle er nært forestående og wireless modellen er klart på ønskelisten. Manden der nu efterhånden har alt det andet. J

Original Message ----- From: Michael Edinger
To: Jens Falck Sent: 14. april 2003 13:29 Subject: Re: Violinchat

Jens, tak for invitationen til at deltage. tak for anbefalingerne- her er et billede af det seneste ex af mine instrumenter, med preamp til trådløs interface. pris incl. system, excl. sender modtager, 2500 EU. Den viste er solgt. Der findes selvfølgelig også 4 strengsmodeller i samme kvalitet. Både akustisk og elektrisk spiller de bare fedt. Det er fremover sådan noget jeg tror på, så slipper jeg for at diskutere hver enkelt violin, og om den nu skal voldes med et StringAmp system Og et af mine salgs argumenter, ud over en ret god lyd, er at den simpelthen ikke feeder, selv om du spiller meget højt. Og jeg er ikke særlig interesseret i at lave solidbody- jeg synes at de lyder aht. F.ex hr. Lilholt har skrottet sin Zeta, og fået opdateret sit Stringamp både 4+ 5 strengs system- han savnede bl.a. den akustiske feedback , feelingen, og lyden direkte i v. øre. Jeg har meldt mig på et sjovt forum , http://www.fiddleforum.com/ - de snakker om den slags i lange baner bl. a. i electric strings emnet.

----- Original Message ----- Har du hört om den her?

http://members.aol.com/bowtronics/violin.htm Den er rimligt billig og virker väre det naturlige valg for alle gitaristiskt sindede (eller heder det sindte?) violinister... Stringamp blir måske aktuelt i fremtiden når jeg er blevet rig og Fender Rhodes-experimenten hvis jeg kommer i kontakt med nogen der er god til elektroniske ting. Det bliver nok Bowtronics först, og måske vil jeg nogen gang komplettere med en Piezo, altså köre two forskellelige system sammen, med separate kontroller. Jeg har tenkt få violinen byget semi-akustisk, uden bund og med et lock af gran, så vil jeg måske komme udenom de Piezo-probleme du snakkede om Jeg har også fået machine heads installeret på min akustiske violin. Det er lidt tungt, men fedt hvis man kan lide at skifte mellem forskellelige stemninger (heder det sådan? Tunings altså) J i Norrköping

Hej Jens Ja ja det hedder stemninger.

Dit dansk er + + + + + Jeg synes det ser rigtig godt ud og er godt spændt på hvordan det lyder. Kom med testresultater så snart du har dem. Jeg kan allerede melde at LR Baggs stolen er overraskende god. Naturlig gengivelse, blød og behagelig top der er til at fange og styre. Output er mindst 4 gange det jeg får ud af min stolmonterede BarcusBerry og det sidste i sig selv vil nedsætte feedback grænsen betydeligt. Ud over det er tonen fed og fyldig og rigtig godt på vej til at gennemhulle piezzo tranducernes blakkede rygte. Jeg må dog teste den live i alle ekstremer før jeg for alvor kan dømme retfærdigt. Mekanikker? Det lyder spændende, hvilke har du sat på? J

Message ----- From: WESTERLUND LARS
To: postmaster@jensfalck.dk Sent: 24. maj 2003 12:04 Subject: P 100

Hej Jag har en M100, snart ev en P100 med Leslie 147 Har du några delar till P 100 (reglage mm) till sale, ev baspedaler till M100 Letar även info hur man kopplar ihop en M100 med ett 147 leslie, M100 har 9 pinnar medans LEsliet 6 pinnar ing. MVH Lars Westerlund

Hei Lars
Mener du Drawbars? Jeg har drawbars Jeg mener også jeg har basspillet. Jeg har faktisk alt til m 100 ....minus 8-10 tangenter og kabinettet Koppling mellem org. og leslie : Der må være en jack udgang et eller andet sted på din M100 Hvis ikke kan du til nød bruge headphone output i front høgra side med modstand på begge ben på 1 K ohm så den ikke overstyrer i forstærker. Din 147 må have en preamp ( den skrå forcromede med switch mellem hurtig og langsom hastighed) Der skal Jack ind fra M100 Så monterer du bedst to omvendte ( så du ikke kan forbinde forkert) canon microfonforbindelser altså preamp han hun - leslie hun han. Styring til leslie i den ene ledning og speaker i den anden ledning. Men lad en proff sætte det sammen for dig Så har du nemlig altid mulighed for at låne en ledning i bandet hvis dine egne går i stykker... leslien er død, kører ikke langsomt eller hurtigt.... whatever Har reddet mig rigtig mange gange. Hvor bor du Lars? Jeg kommer til Falun 12 juli så kan jeg evt. have de dele med, som du ønsker Heido Jens

Herefter er det slut med reservedelene til P100. de røg alle til Sverige den sommer.

----- Original Message ----- From: Jesper Sørensen
To: postmaster@jensfalck.dk Sent: 15. oktober 2003 10:01 Subject: Reservedele

P100 Hej Mit nyindkøbte (gamle) P100 stod af efter 2 timers drift. Trafoen begyndte at ryge og lugte og det var så det. Kender du specs. på trafoen og hvor jeg i givet fald kan købe en ny. Der er jo sikkert også en grund til at den fejlede - kender du typiske årsager ?
Hilsen Jesper

Hej Jesper

Undskyld ventetiden. Jeg skulle lige hjem til computeren. Min gode ven og orgelguru Søren Poulsen laver ikke så meget af den slags i øjeblikket men er go' med links og hjælp i det hele taget. Han har altid et par gode orgler (billige) på hånden og tar gerne en snak. Her er de links du kan bruge: Send din trafo til:
V R T Transformer Bent Larsen Mejeristræde 1 Vindinge 4000 Roskilde 46 36 21 97

Så har du en renoveret udgave for omkring en tudse.

Søren scanner gerne specs til dig på: 86 47 64 26

Eller: Har du lyst til en second hand trafo prøv: Skodborg instrument v. Bjarne Jensen 74 84 89 05....

Jeg tillader mig at smide svar og spørgsmål på hjemmesiden til hjælp for andre. Håber det er ok med dig...

MVH J